Hold din næste ferie i
skønne Cotignac i Provence

Lejligheden i Rue De Caux

I hjertet af Provence, lige langt fra Marseilles og Nice og i den sydlige del af Parc Natural Regional du Verdon, ligger Cotignac med sine 2100 indbyggere.

Den lille by ligger og putter sig for foden af en enorm tufstensklippe, der rejser sig 80 m lodret op. Klippen reflekterer solens varme og holder byen lun om aftenen.

De udhuggede huler og fæstningslignende mure i den samme klippe vidner om at byens beboere måtte søge tilflugt her for de saracenske pirater der hærgede området for mange hundrede år siden.

I de snoede og smalle gader ligger de skønneste gamle huse, og på Place de la Mairie, det fine torv med byens rådhus og det flotte klokketårn finder du vores lejlighed. Den ligger på 3. sal, og fra byens bedste tagterrasse har man udsigt over alt dette samt dalen og bjergene i det fjerne.

Det er virkelig byens bedste beliggenhed, og hvad bedre er – lejligheden er rummelig, lys og nyistandsat med respekt for den oprindelige stil. Det var i hvert fald det, vi faldt for da vi købte den.

Om lejligheden

Lejligheden ligger på 3. og 4. sal i en meget rolig ejendom. Der er ingen elevator. I underetagen ligger køkkenet, stuen og et soveværelse. I alt ca. 57 m2. Køkkenet er udstyret med ovn, mikroovn og køleskab med fryser. Ingen opvaskemaskine. Fra køkkenet direkte adgang til stue med pejs. I soveværelset er der 2 senge, der evt. kan flyttes fra hinanden. 5 trin oppe ligger et separat toilet og et badeværelse med badekar og vaskemaskine.

Videre op på øverste etage: Der er ca. 47 m2. Her ligger endnu et soveværelse med en dobbeltseng og en sovesofa. Der er tilhørende brusebadeværelse. Fra den store lyse trappeafsats er der udgang til den overdækkede terrasse, der har udsigt til 3 sider. Man ser ud over dalen mod syd, ned over Place de La Mairie med fontænen og endelig op mod Le Rocher, der er oplyst om aftenen.

Lejligheden har trådløst bredbånd og der kan ses franske og et antal engelsksprogede kanaler på pc eller fladskærmstv’et.

Udlejning og priser

... for 2016

... for 2017

Betingelser

UgePris
27
28€ 680
29
30
31
32
33
34
35€ 600
36€ 600
37€ 600
38
39€ 600
40€ 500
41€ 500
42€ 700
43€ 400
44€ 400
45€ 400
46€ 400
47€ 380
48€ 380
49€ 380
50€ 380
51€ 380
52€ 540
UgePris
1€ 350
2€ 350
3€ 350
4€ 350
5€ 350
6€ 350
7€ 700
8€ 700
9€ 450
10€ 450
11€ 450
12€ 450
13€ 450
14€ 450
15
16€ 700
17€ 540
18€ 540
19€ 540
20€ 540
21€ 540
22€ 540
23€ 540
24€ 540
25€ 540
26€ 540
UgePris
27€ 680
28€ 740
29€ 740
30€ 740
31€ 740
32€ 740
33€ 650
34€ 650
35€ 650
36€ 600
37
38€ 600
39€ 600
40€ 500
41€ 740
42€ 700
43€ 500
44€ 500
45€ 500
46€ 500
47€ 500
48€ 500
49€ 500
50€ 500
51€ 650
52€ 650

Udlejning sker på ugebasis efter aftale. Der indgår slutrengøring, el og vand i prisen. Der er sengetøj og håndklæder, inkl. til strand.

Husdyr og rygning ikke tilladt. Da lejligheden ligger på 3. etage og er i forskudte planer, er den desværre absolut uegnet for kørestole, personer der anvender krykkestokke osv.

Send en forespørgsel

Udfyld formularen nedenfor med angivelse af den uge hvor du ønsker at leje lejligheden. Klik her for at se de detaljerede lejebetingelser. Når du sender forespørgslen om booking, accepterer du samtidig lejebetingelserne.

Tak for din forespørgsel.
Vi vender tilbage til dig snarest.

Byen og området

Cotignac

For 4000 år siden slog de første mennesker sig ned i området over det nuværende Cotignac på den flade slette. Her befandt man sig midt mellem floden Cassole og den store klippe 'Le Rocher.'

Senere kom romerne med kristendommen og siden kom de mørke tider med saracenernes plyndringstogter og folk fra sletten flygtede nedad til grotterne og dalen under.

Ved en tur til Cotignac er grotterne et must at besøge. Man ser de gamle grotter og samtidig er der hele tiden en storslået udsigt ud over byen og dalen sydpå. Det koster ingenting at besøge grotterne, kun benarbejde.

I feudaltiden var det Seigneurs der ejede land, vand, afgrøder, fisk og vildt. Byens indbyggere kunne fiske i floden, men ellers var der ikke meget der kunne brødføde dem. I 14 og 1500 tallet blev det tilladt folk at bruge vandet til også til at vande marker og bygge møller og små virksomheder.

Byen udviklede sig uden den store plan; man byggede fra klippen og gradvist sydpå. Der løb en vandkanal midt i den nuværende hovedgade Cours Gambetta. Og der lå møller og småfabrikker langs denne. Der var møgbeskidt, intet spildevandssystem og der stank af spildevand fra garverierne og silkefabrikkerne. Der var kun én vej ud af byen og det var en stejl sti oppe ved klippen.

Efterhånden fik man bygget en bro over floden, der blev lavet rendestene og overdækkede kloakker. Cotignac åbnede sig nu mod omverdenen. I 1856 efter den franske revolutionen var der 3415 indbyggere, i dag kun lidt over 2000 tilbage. Bønderne overtog de bedre landområder. De byggede overdækkede brønde for at holde vandet rent. Vandet har altid været rigeligt i byen og været grundlaget for al industri. Byen fik elektricitet i 1897.

Oliven og vindyrkning er en del af det Provencalske liv, og det går 2500 år tilbage. Det blev introduceret af grækerne og romerne, idet olien var essentiel for madlavning og belysning, ligesom vin ikke alene var til at drikke men også en integreret del af religiøse ritualer.

Det var først i det 17. århundrede, at der blev plantet oliven træer omkring Cotignac og i det 19. århundrede var der olivenskove rundt om. Cotignac blev et kæmpe olivenproduktionsområde. Der var 18 olivenmøller i 1900, men da det var billigere at udvinde olie af andre afgrøder og gaslamper blev populære, gik produktionen ned. I 1956 kom dødsstødet til olivendyrkningen i området, idet temperaturen om vinteren gik ned til -17 grader i 2 uger. Oliventræerne døde i massevis og dyrkningen af oliven er i dag kun til nydelse og luksus.

På markedet om tirsdagen, hvor hele Cours Gambetta er omdannet til markedsplads kan man købe skærebrætter og grydeskeer og alverdens oliventræs produkter. Ud over madvarer, tøj, tingel-tangel og naturligvis - oliven.

Pladsen i Cotignac

Hver familie havde sin egen vinmark og opbevarede egen vin i kældre i hjemmet. Cotignac var en af de første byer i Frankrig til at danne et vin kooperativ. Der var faktisk to i starten af 1900 tallet, hvor de Hvide, de højreorienterede havde et, og de Røde, de venstreorienterede et andet. Det afspejlede de voldsomme politiske følelser der dengang var i de provencalske landsby-befolkninger. I Cotignac var der cafeer for de Hvide og cafeer for de Røde, der var baller for de Hvide og baller for de Røde. Men i 1967 fusionerede kooperativerne til Vignerons de Cotignac. Dette er et besøg værd, og en god rosé kan købes for ret få penge.

Du finder flere praktiske oplysninger om byen på borgmesterkontorets hjemmeside "Annuaire Mairie og på Cotignac Info."

Byen ligger i den sydlige udkant af det 180.000 Ha store naturområde Parc Naturel Regional du Verdon. Det kæmpestore naturområde omkranser Europas ”grand canyon” Gorge du Verdon, hvor floden Verdon løber turkisblå i bunden.

Her er et utal af hiking områder, klatre- , cykel og vandremuligheder. For ikke at tale om kano og kajak på floden eller om sommeren badning i den store sø Lac de Sainte Croix, som Verdon løber ud i. Kør nordpå via Aups, storslået tur på 50 minutter.

Vejret  i Cotignac er godt. Klimaet er mildt og solrigt. Somre tørre og varme. Om vinteren kan det blive frost, og det regner heldigvis ind imellem. Se den aktuelle vejrudsigt ved at klikke her.

Dagligvarer. På Cour’en ligger en lillebitte Spar købmand hvor det mest nødvendige kan fås. Der er flere gode bagere, den lille der ligger i Grand Rue meget tæt ved lejligheden har fantastiske baguettes og restaurants (de store, køb dem). På Cour’en ligger også en slagter. Det nærmeste større supermarked findes i Brignoles, 20 min væk. Nærmeste Carrefour er i Draguignan

80% af al rosévin i Frankrig kommer fra Provence. Hvis man kører eller går rundt i omegnen af Cotignac befinder man sig nærmest midt i vinmarkerne. Et storslået syn og der er velkomstskilte overalt, så det er bare at køre ind.

Vin udsættes som alle andre kulturplanter for svampesygdomme. I 1800 tallet opdagede man, at meldug på vin også angreb rosen og at symptomerne viste sig på rosen før den viste sig på vinen. Denne viden skulle angiveligt have været anvendt således at vinbonden fik varsel om svampesygdomme ved at plante en rose for enden af vinrækken og derved kunne han tage sine forholdsregler. Derfor ses roser for enden af mange vinrækker i området.

Åbningstider. Husk, at der er lukket midt på dagen ca. fra kl. 12.30/13.00 til kl. 16.00 i alle forretninger og kontorer i Frankrig.

Bank. Credit Agricole i starten af Cours Gambetta.

Ejendomsmægler. Vi har anvendt kontoret Cotignac Immobilier på Cours Gambetta ved ejeren Sophie Carrere. Arbejdet har været præget af høj grad af professionalisme, ærlighed og venlighed. Der tales godt engelsk hvilket er en enorm hjælp, når man som ny står overfor det franske system. (Bureaukratiet blev opfundet i Frankrig). Der er op til flere ejendomsmæglere i denne lille by.

Cotignac

...i og omkring Cotignac

Langs hele Cour’en, hovedgaden, er der et mylder af fortovscafeer og restauranter. Der er både ægte fransk køkken og ægte fransk pizzakøkken. Hver tirsdag er Cour’en omdannet til marked, men der er også almindelige forretninger.

Det er et must at besøge den store klippe, gå evt. hele vejen op til de to tårne fra feudaltiden på plateauet øverst oppe. Gå ture i byens små gader. Der er højdeforskel på den øvre og den nedre by, så der er en del trapper. Turistkontoret anbefaler 'La ballade du Petit Poucet' (Tommeliden), en 8,9 km gåtur rundt i og omkring byen. Den er kategori ”let” og tager 2½ time.

½ times køretur er der til Aoubré. En fantastisk skov, der er omdannet til en adventure park, hvor alle over 5 år kan få sig en klatretur med reb og seler i trætoppene. Det er et 30 hektar stort område med flotte gamle cedertræer, og der er udover trætops safarien også en dyrepark og mini botanisk have. Det er lavet virkelig godt og det bør besøges, især hvis man har børn med. De tager ikke kreditkort, så hav kontanter med.

20 min køretur til Lac de Sainte Croix, som nævnt i afsnittet ovenfor, med masser af muligheder udover at bade.

Besøg også nabobyerne bl.a. Sillans la Cascade, en middelalderby med fæstningsvold og dejlig gåtur langs en flod med et 42 m højt vandfald (cascade).

Gå op til kirken Notre-Dame de Grâces og Saint Joseph klosteret.

Tag den gamle vej mod Salernes (Salerno på occitansk, nogle af skiltene er på dette sprog), hvis bilen har gode hjul, ellers gå en tur. Her ligger nogle fantastiske store villaer med velplejede olivenhaver og skønne udsigter. Vejen ligger i krydset ved vin kooperativet, der står Entrecasteaux på skiltet.

Her er en fin privat hjemmeside, som på engelsk fortæller om byen og giver inspiration til mange andre oplevelser.

Transport

Kør selv. Følg E47 mod Hamburg, 1 mod Hamburg, 7 mod Hannover, 7 mod Kassel, 7 mod Frankfurt, 5 mod Frankfurt lige efter Kircheim, 5 mod Karlsruhe og Basel, 5 mod Basel, A36 mod Mulhouse, A36 / E60 mod Lyon, A39 mod Lyon (og Bourg en Bresse), A40 mod Lyon, A42 (og E611) mod Lyon, A432, A43 mod Marseille, A46 mod Marseille, A7 mod Marseilles, A8 mod Nice, Afkørsel 35 mod Brignoles/Le Val, i første rundkørsel sidste afkørsel mod Le Val, i næste rundkørsel 3. afkørsel mod Carcès D554, følg D554, den kører over i D562, Følg D562, på et tidspunkt drejer denne skarpt til højre, men følg vejen ligeud; den er nu D22.

Huset ligger bag fontænen ud til antikvitetsforretningen. Kør så tæt på som muligt og sæt passagerer og baggage af. Fortsæt derefter venstre om huset og følg vejen til venstre, medmindre man har en meget stor bil. Str. Vito går lige an. Drej skarpt til højre, der er plads. Drej til venstre for enden og følg denne vej rundt. Der kommer et Y kryds, vælg den højre.

Stil bilen her eller kør videre ud og til højre på den store vej. Følg denne hele vejen rundt til højre og man ender dér hvor man kom ind i byen. Drej til højre her og halvvejs oppe til venstre, hvor der er en P plads omme bagved

Der er flere gode offentlige P pladser i byen og der er som regel ikke plads lige ved lejligheden. Vær dog opmærksom på at Grand Rue er ensrettet i retning mod lejligheden.

På kortet nedenfor er angivet parkeringspladsen, der er tættest på lejligheden, og som du finder ved at gå tilbage ad Grand Rue og fortsætte til højre ved Place de Eglise.

Nyttige links.

Herfra er der skiltning til Cotignac. Beregn 19(150 km/t) – 24 timer til turen + en overnatning undervejs.

Fly. Fra Marseilles lufthavn: Lufthavnsbus Ligne 36 til Le Luc – Brignoles . 1 time og 45 min. Herfra bus til Cotignac 45 min. Det er kun nogle af bustiderne der passer sammen.

Fra Nice lufthavn: tog til Les Arcs, herfra evt. taxi (40 km). Eller tag bus FH20, der har 2-3 afgange dagligt med stop i Brignoles. Herfra bus til Cotignac.

Det nemmeste er at leje en bil i lufthavnen, som man også kan have god brug for hvis man skal rundt. Busserne passer ikke sammen og det tager lige så lang tid med dem som selve flyturen. Sidste benzintank før Nice på hjemturen er Aire des Bréguières, men man kan også tanke i selve lufthavnen.

Når man ankommer til Cotignac, skal man køre op ad hovedgaden Cours Gambetta med de mange platantræer. Fortsæt lige ud der hvor den slutter, og kør op ad Grand Rue (meget misvisende navn), der fører ind på Place de La Mairie.